Kirkeasyl.dk

Kirkeasyl er et begreb, der beskriver den opfattelse, at kirkens specielle status og virke giver beskyttelse til den/de, som befinder sig i kirken.

Begrebet kirkeasyl anvendes oftest, når nogen tager ophold i en kirke-bygning for at undgå pågribelse. Kirkeasyl er ikke en del af dansk ret og hverken kriminelle eller udlændinge kan undgå pågribelse ved at være i en kirke. Kirkeasyl finder mest anvendelse i et forsøg på at påvirke den offentlige mening og dermed de politiske beslutningstagere. Nogle har den opfattelse, at kirkeasyl kan resultere i forskelsbehandling, og det er derfor et problematisk emne for kirken.

Ekspert i kirkeret Jørgen Stenbæk fortæller, at kirkeasyl er et historisk begreb: “At søge tilflugt i kirker er et levn tilbage fra Middelalderen. Her opstod den tanke, at kirkerummet var fredhelligt. Hvis man søgte beskyttelse, kunne man søge kirken, for der måtte man ikke dræbes eller angribes. I dag har mange stadig den opfattelse, at hvis man søger fred, er kirkerummet helligt”.

Læs mere om kirkeasyl på wikipedia eller Kristeligt Dagblad

Folkekirkens opbygning

Alle medlemmer af folkekirken hører til et sogn, der hvor man bor. Man har altid ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sit sogns kirke og har stemmeret til menighedsrådsvalget. Du kan altid tilknytte dig et andet sogn og præst ved at løse sognebånd.

Hvad er et sogn?
I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca. 2100 sogne og ca. 2300 kirker med ca. 2400 sognepræster og ca. 2100 menighedsråd med over 18.000 menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. Menighedsrådet har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne.

Hvad er et provsti?
Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver.

Hvad er et stift?
Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster.

I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre.

Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder.

Læs mere om Folkekirken her

Danmarkspakken

Viasat’s Danmarkspakke med tv-kanaler har oplevet ret stor medvind ovenpå den folkelige havenisse-reklame med de tidligere Angora-drenge. Faktisk blev havenisserne så populære at Bilka solgte en masse havenisser, der lignede dem fra Viasat’s reklamer hvorefter de to medvirkende i reklamerne krævede en del af provenuet.

Auto hjælp til vinter

Hvis du har en gammel bil kan du godt opleve, at den ikke vil starte om vinteren, enten fordi der dannes kondens eller batteriet måske på anden måde er fladt. Hvis du har en gammel bil kan det derfor godt betale sig at abonnere på auto hjælp, da en enkelt “udrykning” kan blive en dyr affære uden abonnement på vejhjælp. Der findes en hel del udbydere af autohjælp i Danmark f.eks. Falck, Dansk Autohjælp og FDM.

A-kasser og fagforeninger i Danmark

Der er en høj grad af organisering blandt arbejdstagere i Danmark, hvilket måske skyldes landets stolte arbejdertradition og historisk set stærke fagbevægelse. A-kasser og fagforeninger er ofte slået sammen i en enhed, men der findes også a-kasser, som ikke er en del af en fagforening. Der er øget tendens til at a-kasser optager medlemmer tværfagligt.

Skyline Bredbånd

Skyline bredbånd er i 2010 blevet en landsdækkende udbyder af bredbånd, og melder sig dermed ind i priskrigen på bredbånd, som er med til at presse priserne på bredbånd i Danmark yderligere. Den fortsatte vækst i antallet af udbydere af bredbånd kommer den danske forbruger til gavn. En del af forklaringen findes i den europæiske model med at tvinge gamle monopol-virksomheder til at lade konkurrenter leje sig ind på deres netværk modsat f.eks. USA, hvor bredbånd stadigt er relativt dyrt, da få udbydere sidder på markedet, der er ingen regler der tvinger de store udbydere som f.eks. Comcast til at lade konkurrenter leje sig ind på deres netværk.