Hvad er et sogn?
I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca. 2100 sogne og ca. 2300 kirker med ca. 2400 sognepræster og ca. 2100 menighedsråd med over 18.000 menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. Menighedsrådet har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne.

Hvad er et provsti?
Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver.

Hvad er et stift?
Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster.

I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre.

Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder.

Læs mere om Folkekirken her

Begrebet kirkeasyl anvendes oftest, når nogen tager ophold i en kirke-bygning for at undgå pågribelse. Kirkeasyl er ikke en del af dansk ret og hverken kriminelle eller udlændinge kan undgå pågribelse ved at være i en kirke. Kirkeasyl finder mest anvendelse i et forsøg på at påvirke den offentlige mening og dermed de politiske beslutningstagere. Nogle har den opfattelse, at kirkeasyl kan resultere i forskelsbehandling, og det er derfor et problematisk emne for kirken.

Ekspert i kirkeret Jørgen Stenbæk fortæller, at kirkeasyl er et historisk begreb: “At søge tilflugt i kirker er et levn tilbage fra Middelalderen. Her opstod den tanke, at kirkerummet var fredhelligt. Hvis man søgte beskyttelse, kunne man søge kirken, for der måtte man ikke dræbes eller angribes. I dag har mange stadig den opfattelse, at hvis man søger fred, er kirkerummet helligt”.

Læs mere om kirkeasyl på wikipedia eller Kristeligt Dagblad